Øltype: Alkoholfri Berliner Weisse
Alkohol: 0,3% (33 cl dåse)
Forhandler: Meny, 25 kr.
Bedømmelse: 2,75 ud af 5 kapsler.

Endnu en ny Implosion har ramt det danske øl marked, denne gang er det To Øls take på en alkoholfri Berliner Weisse brygget med hindbær og hyldeblomst. En øl som jeg har glædet mig til at smage.

Udseende
Øllen har en flot lyserød til orange farve. Skummet er luftigt og lyserødt.

Duft
Implosion Fruited dufter af hindbær, hyldeblomst og let af lakrids. En ganske dejlig duft.

Smag
Mundfylde er meget let, sådan hen af fortyndet saftevand. Implosion Fruited smager også lidt af saft med hindbær og hyldeblomst. Og ja jeg kan både smage hindbær og hyldeblomst og lidt lakrids agtige noter fornægter sig heller ikke.

Eftersmagen er meget tør, som det også hør og bør sig med øltypen Berliner Weisse. Tør, syrlig (smag af yoghurt) og en lille smule bitterhed.

Konklusion
Ja, jeg har jo glædet mig til at smage på Implosion Fruited, men jeg er altså noget skuffet. For øllen smager mest af alt en tynd omgang saftevand med brus.

Og nu vi snakker saftevand, så ville jeg hellere blande mig en omgang økologisk hyldeblomstsaft sammen med hindbær og rabarbersaft fortyndet op med danskvand. Så kan man også selv bestemme hvor meget saft og kraft din drik skal have.

For at jeg ville komme helt op at ringe, så måtte To Øl gerne skrue lidt mere op for både hindbær og hyldeblomst, og så lige lidt mere op på mundfylden. Så havde den været helt i mål.

Min go to alkoholfrie øl er stadig Mikkeller Limbo Riesling, men skal du prøve noget helt crazy så skal du ud i Omnipollos Bianca Non-alcoholic Blueberry Maple Pancake Lassi Gose, der fuldstændig vil slå benene væk under dig.

To Øl – Implosion Fruited får:

2,75 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.