Øltype: India Pale Ale – Triple
Alkohol: 10% vol. (44 cl dåse)
Forhandler: Sponsoreret af A Good Case.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.

Da Fanø Bryghus og Beerbloggers.dk skulle sende deres samarbejdsbryg Collabator på markedet, fik vi der ville, en kasse med forskellige øl. Øllene blev sendt ud af agoodcase.dk, som ikke bare havde pakket to gange Collabator ned, men også denne TIPA fra Cloudwaters 10-års fødselsdagsserie.

A New Beginning er en TIPA på 10% brygget med vilde mængder humle. Cloudwaters version 18 af denne øl, som de selv er ganske stolte af.

Udseende
A New Beginning står flot i glasset. Øllet er gult med en hvidlig glød. Forestille dig den tykkeste multijuice. Skummet er hvidt og cremet.

Duft
Multijuice fornemmes helt klart i duften. Vi snakker ananas, payaya, mango og en let græsset note. Trods en alkoholprocent på 10, så er den slet ikke at spore.

Smag
A New Beginning har en fuldfed mundfylde. Uha, det fryder mig.

Her er alkoholprocenten heller ej at spore. De fuldfede noter af havre- og hvedemalt fornemmes helt klart og giver øllet dens fyldighed og balance. Sødmen fra humlen spiller ligeledes ind og ud af humlen kommer en smag af appelsin, ananas, mango og papaya. Eftersmagen er mild og rund med en my af bitterhed.

Konklusion
A New Beginning er en virkelig lækker TIPA. God balance sødme, bitterhed og alkoholprocenten.

4,25 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.