Øltype: Foreign Extra Stout
Alkohol: 5% vol. (50 cl dåse)
Forhandler: Sponsoreret af Lille Holmgård Bryghus, køb den her.
Bedømmelse: 4,00 ud af 5 kapsler.

Lille Holmgård Bryghus var så søde at skrive til mig, og spørge om jeg ville have en kasse øl til anmeldelse. Seks flotte øl i seks forskellige øltyper blev mig sendt.

Skovhuggerens Skumringsøl (12%) Imperial Stout / Formandens Tørre Øjn’ (7,2%) Farmhouse Ale / Oude Bertel (7,5%) Sour / Kaptajn Hadock (11%) Quardrupel / Tournesoll Tripel (8,5%)Triple / Storesøster Ser Sort (6,8%) Stout
Læs mere om Lille Holmgård Bryghus her

Bag Lille Holmgård Bryghus står far og søn Alan Larsen og Simon Sand Larsen.
Efter i flere år at have dyrket håndbryg som en hobby blev deres gårdbryggeri i februar 2022 til virkelighed. De brænder for at udbrede kendskabet til godt håndbrygget øl gennem sociale kurser og foredrag.

Simon er uddannet maskinmester og og Alan er tidligere efterskoleforstander og er begge fuld tid på bryggeriet.

Lille Holmgård Bryghus brygger på et 1000 liters anlæg og forventer i 2024 at brygge mellem 40.000 og 50.000 liter.

Det letdrikkelig øl er i højsædet hos Lille Holmgård Bryghus. De brygger alt fra Belgisk Wittbier til Imperial Stout, men har dog en forkærlighed for belgiske øltyper.

Du kan finde Lille Holmgård Bryghus’ øl her.

Udseende
Lille Holmgård Bryghus tapper deres øl på gavmilde 50 cl. flasker, dette er også tilfældet med Storesøster Ser Sort.

Lille Holmgård Bryghus kører en klassisk etikette komplet med øltype, alkoholprocent, IBU (bitterhed), EBC (farveskala), ingredienser, opbevaring og servering, historie og et lille citat.

Kan fint nydes i røgfyldte lokaler med jazzmusik.

Ud af Storesøster Ser Sort hældes en sort øl med et beige skum, der knitrer og bobler på livet løs. Langs glassets kant kan ses små hidsige bobler stige til vejrs.

Vidste du at Lille Holmgård Bryghus også har deltaget i podcasten “Ord Om Øl” i episoderne Royal ideer og Sort Snak?

Duft
Storesøster Ser Sort dufter frisk af humle, røget af ristet malt og sødt af lakrids.

Læs også:
Formandens Tørre Øjn’
Skovhuggerens Skumringsøl

Smag
En let til medium mundfylde møder mig med Storesøster Ser Sort. Øllet smager af ristet malt, sød lakrids og så besidder øllen bare helt enorm høj drinkability eller som jeg skriver her på bloggen lige-til-at-hælde-ned-i-løgnhalsen. Selvom den er sårt, så den altså ganske forfriskende. Eftersmagen er mild med en let note af ristet malt, kaffe og røg.

Konklusion
Storesøster Ser Sort har næsten skrevet sig selv, for jeg sidder her med en utrolig let drikkelig Foreign Extra Stout rig på duft og smag trods den lave alkoholprocent. Det er bare godt selskab.

4,00 ud af 5 kapsler.

2 svar til “Lille Holmgård Bryghus – Storesøster Ser Sort”

  1. […] Læs også:Formandens Tørre Øjn’Storesøster Ser Sort […]

    Like

  2. […] også: Lille Holmgård Bryghus – Skovhuggerens SkumringsølLille Holmgård Bryghus – Storesøster Ser SortLille Holmgård Bryghus – Formandens […]

    Like

Skriv et svar til Lille Holmgård Bryghus x Ord Om Øl – Sort Snak – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.