Øltype: Imperial Porter
Alkohol: 13% vol. (33 cl flaske) 
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 140 kr. 
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Kan det blive for meget af det gode? Kan en øl blive for potent, rig og kompleks til at den er svær fordøje? Vil nutidens bryggere for meget med deres øl, og er man et skarn hvis man ikke sætter pris på en øl som Lorelei Barrel Aged 2025? 

For ser du, Lorelei er blevet brygget siden 2014, hvor jeg anmelder for første gang øllen i sin rene form i 2019. Nu hedder det 2025 og Omnipollo udgiver en fadlagret version:

Lorelei Barrel Aged 2025 er et blend mellem Imperial Porter lagret på frisktømte Double Oaked Woodford Reserve fade i 32 måneder, Imperial Porter lagret på Indiana Rye Whiskey fade i 38 måneder og Imperial Porter lagret Jack Daniels fade i 32 måneder. Dertil tilsat ristet kokos, ahornsirup og vanilje.

Udseende
Lorelei Barrel Aged 2025 er sort og tyktflydende. En brunlig skumkrone bruser kortvarig op. 

Duft 
Lorelei Barrel Aged 2025 dufter af et sammensurium af ahornsirup, vanilje, chokolade, kokos, whiskey og så bare chokoladekage, karamel og tung tung Imperial Porter. 

Smag 
Lorelei Barrel Aged 2025 er mætte og kompleks. Øllen er et blend af hele tre forskellige fade med en gennemsnitlig lagringstid på 32 måneder. 

Lorelei Barrel Aged 2025 besidder en mundfylde, der nærmer sig piskefløde. Jeg har drukket øllen over tre omgange på knapt et døgn, og øllen har knap ændret karakter, både hvad angår duft, smag og konsistens. 

Øllen smager af en chokoladekage på steroider. En chokoladekage med karamelcreme, ahornsirup med spiritus, ristet kokosflager og fuldfed vanilje. 

Eftersmagen er varmende, tør og lidt bitter. 

Konklusion
Jeg har været lidt usikker på, om jeg i det hele taget kunne lide Lorelei Barrel Aged 2025. For det er i den grad en heftigt omgang. 

Tre omgange har det taget mig at drikke øllen. Det er i den grad en dele-øl, men også en øl man sagtens kan dele med sig selv, og også over en dag eller to. 

Lorelei Barrel Aged 2025 er næsten lige ved at blive for meget af det gode, men Omnipollo holder tøjlerne stramt og ved hvor de vil hen med deres øl. 

Jeg er måske et skarn (og sætter måske ikke helt nok pris på øllen), men jeg kan nu stadig godt lide Lorelei Barrel Aged 2025, også selvom den virkelig bare sparker røv! 

4,50 ud af 5 kapsler. 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.