Written by Som garvet novice indenfor øl i hvert fald, begynder jeg ligeså stille at udforske nye former for spiritus. Seneste da jeg var til Food Festival i Aarhus ( note to self – jeg har skal have skrevet den artikel færdig), købte jeg mig en flaske mjød.
Jeg har før smagt mjød, men der sagde det mig ikke det helt vilde. Jeg synes det var for sødt, stærkt, tungt og klægt. Det kunne også godt være, at det var fordi det hed Vikingblod, og det lige blev en anelse for klamt.
Jeg endte med at købe en flaske mjød af det danske bryggeri Mjødgård. To mennesker der går vældig meget op i deres arbejde, og ved standen til Food Festival, fik vi lov til at smage på hele deres sortiment for bare én polet.
De har tre varianter – Ren Mjød, Mjødurtsmjød og Mjød med Hyldeblomst. Man kan i øvrigt købe Ren Mjød og Mjød med Hyldeblomst i Føtex, det havde jeg ikke lige set komme.
Den flaske jeg gik hjem med var Mjødurtsmjøden (langt ord), en mjød der smager lidt af æbler og som giver en behagelig syre og væsentlig mere friskhed til en ellers meget sød drik.
Den faste læser af bloggen her, ved nok at jeg har en sød tand. Det er dog ved at ændre sig mht. meget søde og mørke øl, men ellers har jeg en sød tand.
Derfor er det farligt med en flaske mjød som denne, da det glider lige ned. Det er fantastisk sødt og jeg kan drikke det som var det sodavand – og jeg smager knap nok alkoholen trods sine 16% vol.
Mens jeg skriver dette, drikker jeg faktisk det allersidste glas – de 35 cl røg hurtig sig en tur.
Lige for god ordens skyld, så er mjød lavet af: honning, gær, vand og i dette tilfælde er der tilsat mjødurt.
Jeg skal snart have købt mig en ny flaske, og så tror jeg da at det skal være en af de to andre, for det er simpelthen så hyggeligt at sidde og drikke mjød og det varmer så dejligt.
Rookiebeers 