Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 12% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: FLASK, 52 kr.
Bedømmelse: 3 ud af 5 kapsler.

Bhuthurt er brygget med ahornsirup fra Vermont, kanel fra Ceylon, vaniljestænger fra Tahiti, Bhut Jolokia-chili og kakaobønner. Bhuthurt er en imperial stout på hele 12%, der doublemæsket for at få en ekstra fed mundfylde.

IMG_20171008_214409

Udseende
Det er en flot flaske, som øjeblikkeligt fanger øjet. Etiketten, tror jeg, forestiller en grøn alien med ledninger og tuber hængende ud af kroppen. Man kan kigge ind i maven på rumvæsenet, og se øllens forskellige ingredienser.
Flaskehalsen er også lige toppet op med et grønt lag voks, for at tilføje lidt ekstra wauw.
Flaskens indhold hældes hurtigt ud og ned i glasset. Kulsyren hvæser og sprutter af mig, og skummet der er chokoladebrunt, forsvinder hurtigt igen pga. den megen kulsyre.

IMG_20171008_211313

Duft
Bhuthurt dufter af kakao, vanilje og ahornsirup. Det er en ganske sødmefuld og dejlig aroma.

Smag
Bhuthurt har en dejligt fed og cremet mundfylde, der har Cervisiam ramt helt rigtig. Det er meget sød øl, men smagen af Bhut Jolokia-chilien kommer hurtigt til sin ret. Bhut Jolokia-chilien går også under navnet Ghost Chili, som skulle være verdens stærkeste chili. Smagen af chilien fortsætter ned i maven, og bibringer en ligeledes tør eftersmag.
Bhuthurt er som sagt sød, og denne sødme kommer af ahornsirup og vaniljebønnerne – det er som sådan meget rart, men endnu engang overtager chilien. Det bliver en mærkelig sød og stærk mikstur, som jeg ikke rigtig kan forlige mig med.

IMG_20171008_222124.jpg

Konklusion
Smagen af alkohol er pistvæk i denne heftige mikstur af ahornsirup, vaniljebønner, kakao og Ghost Chili, og den er immervæk på 12%. Det er i allerhøjestegrad et plus, men jeg nyder desværre ikke øllen.
Den har sine gode momenter i form af en fed etikette, dejlig aroma og god mundfylde, men chilien kammer fuldstændig over, og bliver for mit vedkommende ubehagelig at drikke.
Det begynder at kradse alt for voldsomt i halsen, og minder mig om sure opstød.
Cervisiam siger selv, at dette er deres mest ekstreme imperial stout til dato. Tænk sig, at den er så ekstrem, at en hærdet Rookiebeerianer ikke en gang kan være med.

3 ud af 5 kapsler. 

3kapsel

2 svar til “Cervisiam – Bhuthurt”

  1. […] Bhuthurt er doublemæsket for at besidde en fed og cremet mundfylde, men det har S’morbidly Obese ikke […]

    Like

  2. […] Twin Brewing – Even More Coco Jesus, Mikkeller – Beer Geek Vanilla Maple Shake, Cervisiam – Bhuthurt og nu denne Original Maple Truffle Ice Cream Waffle fra svenske, som Peter gerne ville dele med […]

    Like

Skriv et svar til Omnipollo & Buxton – Original Maple Truffle Ice Cream Waffle – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.