Øltype: Pilsner
Alkohol: 4,3% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: To Øl Beer Club september 2022, købes her.
Bedømmelse: 2,50 ud af 5 kapsler.

Collaboration Curse er brygget i samarbejde med lettiske Arpus Brewing, en øl af øltypen tysk pilsner brygget med newzealandsk humle.

Udseende
I bedste Oktoberfest-stil skænker jeg Collaboration Curse i mit overdimensionerede ølkrus. Øllet er gyldent og gennemsigtigt, skummet er hvidt, højt og luftigt.

Duft
Collaboration Curse dufter af lette florale noter, lidt af malt og lidt af vand.

Smag
Øllen besidder ikke voldsomt meget smag, men det er jo også en pilsner vi her har med at gøre. Collaboration Curse har en let mundfylde, en del kulsyre, der spiller på tungen, og en bitter eftersmag som tørrer ganen forholdsvis meget ud. De lette florale noter dukker igen op, og et strejf af maltsødme dukker ligeledes op.

Konklusion
Collaboration Curse er en lettere vandet omgang. Selvom den smager okay, river den mig på ingen måder rundt, og det skal den helst til 43 kr. pr. dåse. Jeg vil hellere åbne mig en Thy Pilsner, der faktisk har mere knald på humlen end dette samarbejdsbryg fra to innovative mikrobryggerier.

2,50 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: