Øltype: Imperial Milk Stout
Alkohol: 15% vol. (25 cl. flaske)
Forhandler: Mikkeller, 65 kr.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.
Traditionen tro rammer Jule Mælk det danske ølmarked hver november. I år fik vi også variationerne Yule Mælk Bourbon Barrel Aged 2019 og Yule Mælk Rum Barrel Aged 2019.
Der findes flere variationer af Jule Mælk, nogle er lagret med egetræchips med al slags spiritus, og andre har ligget på fade. Yule Mælk er netop denne variant af Jule Mælk, der har ligget på fade, i dette tilfælde bourbon whiskey-fade eller romfade.

Første Mælke-øl fra To Øl var Sort Mælk i 2012, og i 2013 så Jule Mælk dagens lys. De 25 Mælke-øl kan du se her via Untappd.
Jeg vil i denne julespecial anmelde fem slags Jule Mælk. På billedet herunder kan du se udvalget.

Udseende
Yule Mælk udgives i en lille 25 cl. flaske, det er ikke meget, men det er alt nok.
Øllet er sort og skummet er lysebrunt, som forsvinder hurtigt fra øllets overflade.
Duft
Yule Mælk Bourbon Barrel Aged 2019 er brygget med vanilje og har ligget på bourbon-fade. Øllet dufter himmelsk.

Øllen dufter af Cocio blandet med Bailey, mælkechokolade og whiskey. Duften af alkohol bruser op i næsen, men det er en behagelig fornemmelse og umådeligt lækkert.
Læs også:
Jule Mælk 2016
Jule Mælk Cognac Edition 2017
Jule Mælk Rhum Edition 2017
Jule Mælk Tequila Edition 2018
Jule Mælk Islay Edition 2018
Jule Mælk 2018
Jule Mælk 2019
Yule Mælk 2014
Yule Mælk Rum Barrel Aged 2019
Smag
Yule Mælk Bourbon Barrel Aged 2019 har en fed og vildt cremet mundfylde.
Øllen smager lækkert af kokos, sød finsk lakrids, kaffe og mælkechokolade.
Eftersmagen er på trods af øllens tunge procenter, og lange fadlagring overraskende frisk.

Øllen bliver heldigvis ikke lige så kvalm at drikke, som Jule Mælk 2019 gjorde. Whiskey-fadlagringen gør at øllet får mere kant og bitterhed, så øllet ikke forbliver sødt i sødt. Eftersmagen er let brændt og bitter.
Konklusion
Yule Mælk Bourbon Barrel Aged 2019 besidder en stor kompleksitet. En kompleksitet bestående af en unik duft og smag, og en perfekt balance mellem det søde og bitter-brændte.
15 kommentarer