Øltype: Imperial Stout – Milk
Alkohol: 17,1% vol. (37,5 cl. flaske)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 120 kr.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.
Tryk her for at hoppe direkte til anmeldelsen.
Traditionen tro udgiver To Øl deres serie af forskellige juleøl under navnet Jule Mælk, og traditionen tro har jeg købt mig et par af hver variant.
I år udkom tre varianter: Jule Malt (13%), Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020 (16,3%) og Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 (17,1%). Du har nok bemærket at øllene har overgået en mindre navneforandring og været en tur til numerolog, da Mejeriforeningen (eftersigende) skulle have fået ondt i r**en over at øllene hedder noget med mælk.
Udover de nye navne er der også sket en lille ændring i alkoholprocenten for de tre øl. Førhen lå alle øl på 15% vol., men nu er den ændret lidt, hvorfor ved jeg ikke.

Min passion for To Øls laktoseholdige juleøl startede i 2015 d. 28. november, hvor jeg første gang smagte Jule Mælk på fad på ølbaren Basement Beer Bar. Derefter var jeg vild i varmen og måtte bare erhverve mig en flaske. Der gik ikke længe, før jeg en gang i december 2015, fik fingrene i Yule Mælk (red label) fra 2014. Øllen slog mig pladask bagover, og jeg var solgt på stedet.
Herunder kan du se den komplette liste over Jule/ Yule Mælk jeg har anmeldt:
Læs også:
Jule Mælk 2016
Jule Mælk Cognac Edition 2017
Jule Mælk Rhum Edition 2017
Jule Mælk Islay Edition 2018
Jule Mælk Tequila Edition 2018Jule Mælk 2018
Jule Mælk 2019
Jule Malt 2020
Yule Mælk 2014
Yule Mælk Bourbon Barrel Aged 2019
Yule Mælk Rum Barrel Aged 2019
Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020
For en god ordens skyld, skal det lige nævnes, at forskellen på Jule og Yule er fadlagring. Står der blot Jule Mælk/Malt er den hverken fadlagret eller modnet med egetræschips. Hedder den derimod f.eks. Jule Mælk Cognac Edition er den modnet sammen med cognac-egetræschips. Og hedder øllen Yule Mælk er den lagret på fade af en slags.
Udseende
Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020 og Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 kommer direkte fra To Øls nyeste fadlagringsprogram. Det er to eksklusive øl, og kommer derfor i 37,5 cl. champagneflasker, og pris er i den grad derefter – 120 kr. pr. stk.
Det er en lækker flaske, og med den ikoniske gule etikette, er den uhyre letgenkendelig. Kapslen har fået nyt design med To Øls logo på.
Øllet er så tyktfyldende som det kan blive. Øllet er sort og skummet, som i øvrigt forsvinder hurtigt grundet den høje alkoholprocent, er lysebrunt.

Duft
Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 dufter meget af rom. Den er lige som sin bror Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020 meget frisk og ung.
Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 dufter meget af karamel, farin, tobak, lakridskonfekt og blomme i madeira. Alkoholen stikker i næsen og puster man sagte (hvorfor skulle man gøre det?) ned i øllet, opstår der næsten tårer i øjenkrogen. Vi har altså her at gøre med 17,1% tunge procenter. Hele 2% mere end den originale Jule Mælk 2019, der lå på 15% vol.
Smag
Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 har som sin bror også en fed mundfylde. Den er dog knap så indkapslende og flyder mere ud i mundhulen. Den klistrer dog stadig til læber, tænder og tunge. Øllen er mere intens og alkoholen møder én med det samme, hvor Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020’s gemte sig mere.

Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 betvinger også store mængder lakridskonfekt, men det er svært at finde spor af chokoladen, da rommen fylder utrolig meget i landskabet. Eftersmagen er utrolig varmende, men samtidig er den læksende – i og med at vi nok drikker øllen under 17 grader celsius. I samarbejde med laktosen og temperaturen på øllen, så føles det som at drikke en iskaffe – smag af mælk og kaffebitterhed, og en snert af irsk kaffe med de varmende fornemmelser og den alkoholtunge smag.
Konklusion
Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020 vil altid være lillebror til Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020. Men det er også den vilde og rebelske lillebror, der drikker mere og fester mere end sin storebror. I denne anmeldelse får Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020:
8 kommentarer