Øltype: Vienna Lager / Classic
Alkohol: 5,0% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Superbrugsen / Føtex, 30-35 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Hop direkte til anmeldelsen

Ikke nok med at november og Barleywember er over os, så står julen også snart for døren.

Juleøllene er allerede landet i supermarkederne, i ølbutikker og ølwebshops landet over, så derfor vil jeg krydre Barleywember med en juløl eller syv, så I er klar til julen og julefrokosternes komme.

Jeg har allerede anmeldt Limfjords Juleporter fra Thisted Bryghus, som var en virkelig god oplevelse, og en rigtig lækker juleøl.

Ydermere har jeg fået til opgave at anmelde en par juleøl til Maskeriet, der hvor jeg også holder mine Humle og Uld-smagninger, og så er det nærliggende også lige at snige en anmeldelse ind her.

Første øl jeg kigger på er To Øl – 45 Days of X-mas, en Vienna Lager modnet 45 dage på tank, hvor øltypen normalt ligger 18-21 dage.

Udseende
45 Days of X-mas kommer i den sædvanlige 44 cl. dåse fra To Øl med en let spraglet kulør og sjov skrift.

Øllet er gult til orange, og uigennemsigtigt. På toppen er et hvidt og cremet skum.

Duft
45 Days of X-mas har en let ristet duft af malt, lidt karamel og humle kan ligeledes fornemmes.

Smag
Øllet glider let og elegant fordi drøblen og ned i halsen. Det er en drikke-og dunkevenlig Vienna Lager, som også sagtens kan nydes med stort velbehag.

45 Days of X-mas smager af humle, honning og ristet malt.

Eftersmagen er let bitter og tør. Jeg bliver nødt til at tage en til tår.

Konklusion
45 Days of X-mas er en let-drikkelig og venlig øl. Den vil høre sig godt til en julefrokost med det hele, hvor øllets lette sødme og bitterhed vil spille ind som modspil til julens tunge retter.

4 ud af 5 kapsler.

Ét svar til “To Øl – 45 Days of X-mas”

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.