Øltype: India Pale Ale – Double New England
Alkohol: 8% vol. (44 cl dåse)
Forhandler: BestOfBeers.dk, 80 kr.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.

Engang imellem lider jeg lidt af FOMO, det er ikke til at komme uden om, når der er så mange spændende øl man har lyst til at smage.

Sådan har jeg haft det med Verdants årgangsøl Putty de sidste par år, trods at det først er her i 2025 at jeg anmelder den igen. Sidst jeg anmeldte Putty var tilbage i 2021, dengang hvor hypen over Putty var størst. De seneste par år har hypen fortaget sig en anelse, måske forbi der er så mange andre bryggerier der nailer det at brygge en solid DIPA på 8%.

Putty 2025 er brygget med humlerne Azacca, Galaxy og Mosaic, ligesom de forrige årgange.

Udseende
Putty er en knaldgul og hazy New England Double IPA. Skummet er hvidt og cremet.

Duft
Putty dufter af skumfiduser, honningmelon, mango og ananas.

Smag
Puttys mundfylde er fed og fyldig. Øllet smyger sig om tungen og glider blødt ned i svælget, som drak jeg piskefløde.

Putty smager af saftig ananas, honningmelon, mango, søde appelsiner og appelsinskal.
Eftersmagen har lidt bitterhed, der forsvinder hurtigt igen.

Konklusion
Det er som om tiden er løbet fra Putty. Bevares øllen er rigtig lækker, og man kan tydeligt mærke håndværket bag, men jeg er bare ikke ligeså blown away, som jeg var, da jeg første gang smagte Putty i 2019.

4,25 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.