Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 19,5% vol. (75 cl. flaske)
Forhandler: Bottle share med Michael og Peter. Stor tak til Michael for at vi måtte smage denne episke øl. 
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Mon Prince ville synge: “Chocolate Rain, Chocolate Rain, Chooocolateeee Raiiiiiiin!” i stedet for Purple Rain, hvis han havde smagt denne øl?
Vi sidder i hvert fald og synger: “Chocolate Rain, Chocolate Rain, Chooocolateeee Raiiiiiiin”, efter at have delt denne smagsbombe blot tre mand. Fulde endte vi med at blive. Inden da havde vi også lige smagt på denne øl, inden Michael hev Chocolate Rain frem fra godteposen.

Udseende
Chocolate Rain kommer i en 75 cl. stor flaske, og med en alkoholprocent på sindsoprivende 19,5% vol., så er det i den grad en øl, der skal deles.
Når man tænker på indholdet og prisen (den er høj), så er det ikke en prangende etikette, Chocolate Rain er udstyret med. Den er sådan set lidt kedelig, men alligevel udstråler flasken kvalitet, da flaskehalsen er beklædt med brunligt voks.
En sjov detalje er, at der på etiketten står, at øllen indeholder alkohol (duh).

IMG_20180817_202533

Da øllet hældes op, ser det en anelse tyndt ud. Øllet har ikke den samme fyldighed og tyngde, som Bo & Luke, der også er en Imperial Stout.
Skummet er lysebrunt og forsvinder hurtigt fra øllets overflade.

Duft
Allerede inden øllet rammer glasset, spreder sig en liflig duft i stuen. Det er en duft, der bare vælder op af flaskehalsen.
Da øllen endelig rammer glasset, og svinges lystigt rundt frigives endnu flere duftnuancer.
Vi kan dufte tørrede abrikoser, fuldefede sorte rosiner, bourbon og en ekstrem lækker fadkarakter. Og så må vi endelige ikke glemme den vilde duft af mørke, mørke chokolade.

Smag
Chocolate Rain er en besynderlig øl, det kan vi ligeså godt slå fast fra starten af.
Chocolate Rain er ikke det man vil forvente af en Imperial Stout.
For det første er mundfylde knapt eksisterende. Ligeså snart øllet rammer tungen, fordufter den mundfylde, der skulle have været der, og alkoholen tager over. Det er som at drikke en portvin.

IMG_20180817_202541

Selvom Chocolate Rain ikke har nogle nævneværdig mundfylde, så smager den helt fantastisk godt.
En plade mørk chokolade på 80% dukker op, for derefter at blive overtaget af vaniljen, der får alt til at spille sammen. Dernæst dukker fuldfede sort rosiner, blommer og figner med et snert af bitterhed op. Saltlakrids rammer tungen og forsvinder igen. Derefter rammer en bølge af mælkechokolade.
Øllet klistrer til tungen, og bliver siddende i mundhulen i evigheder. Varmen fra alkoholen spreder sig og for til sidst at ramme maven med et øredøvende brag.

Konklusion
Chocolate Rain er en intens og vild oplevelse. Om det overhovedet er en Imperial Stout, det er lidt svært at blive klog på. Det er efter vores bedste overbevisning mere en Old Ale, ligesom deres ligeså ekstreme Poterie.
Chocolate Rain er en sindsoprivende og sanseudvidende øl. Aldrig har jeg diskuteret så meget om, hvilken øltype en øl ligepræcis har eller ikke har. Det giver for det meste mening, men ikke lige i denne omgang.
Ikke desto mindre skal Chocolate Rain have topkarakter, for en helt igennem fantastisk præsentation.

5 ud af 5 kapsler.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: