Øltype: Pilsner
Alkohol: 4,6% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Skuldborg Bryghus, 39 kr.
Bedømmelse: 2,00 ud af 5 kapsler.

I fødselsdagsgave fik jeg Skuldborg Bryghus gaveæske af min bror og søster. Kassen bestod af Skuldborg Bryghus’ fire flaskeøl og deres ølglas. Tak til Niels og Marie for gaven.

Skuld Pilsneren er fast inventar i enhver Skuldborgers køleskab og vendingen “jeg skal bede om et kuld Skuld*” høres ofte, når man som handlende begiver sig rundt i Skuldborg.

*Et kuld Skuld er slang for en six-pack Skuld Pilsner.

Udseende
Og her vi så Skuldborg Bryghus’ Skuld Pilsner i egen høje og skummende person. Kan I huske at jeg beskrev Dortmunder Export som skummende og rigtig glad? Sådan opfører Skuld sig også. Glad for at komme ud af flasken og ned på græsset, så plænen får da lidt vand.

Etiketten er igen prydet af dragerne Gorm og Bent med den lille nisse i midten. Øllet lettere uklart og gult med tydelig gærrester i bunden. Det er ikke så lækkert igen.

Læs også:
Skuldborg Bryghus – Gylden Daggry
Skuldborg Bryghus – Blomstervand
Skuldborg Bryghus – Dortmunder Export

Tydelige gærrester ses flyde rundt i øllen. Ikke særlig lækkert.

Duft
Lyst ristet malt og brød måder min næse. Ikke megen humle bliver jeg mødt af, og det er da lidt skuffende nu det er en pilsner jeg har i glasset.

Smag
Skuld smager desværre af en pilsner over dato. Der er ikke meget gang i øllet, og jeg sidder med en lidt flad fornemmelse i munden. Eftersmagen er ret tør, men jeg får ikke lyst til at skylle efter med endnu en tår.

Konklusion
Jeg skal ej bede om et kuld Skuld. Giv mig hellere et kuld Thy Pilsner eller Høkerbajer. Det kan godt være at Skuldborgerne sværger til Skuld Pilsner, men det gør jeg altså ikke. Den er simpelthen for kedelig til mine smagsløg, hvor jeg mangler smag af gode bitre noter fra humlen og en læskende mundfylde. Det trækker også ned, at øllen ikke vil blive i flasken. Jeg håber ikke, at det også er tilfældet med Havmunken, men nu må vi se.

2,00 ud af 5 kapsler.

Reklame
PS. Vidste du at Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective er gået sammen og lavet en julekalender?

Ikke det.

Nå, men det har de altså og Skuldborg Bryghus har hele fem øl med i julekalenderen, samt den eksklusive Santa Klavs, som du kun kan smage, hvis du køber Specialøl Julekalender 2023.

Jeg har fået Reinhards Specialøl Julekalender 2023 tilsendt, og lavet en lille unboxing af julekalender. Du kan se den lige her, hvis du lyster.

Jeg glæder mig i hvert fald til at dykke ned i de mange forskellige øl, og ikke mindst smage på Santa Klavs under låge… hov det må jeg ikke sige.

Køb Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective Specialøl Julekalender 2023 lige her, så bliver Reinhard, Allan og Klavs så glade.

4 svar til “Skuldborg Bryghus – Skuld”

  1. […] udkom Havmunken, Skuld og Dortmunder Export, som jeg fik i en flot gaveæske med dertilhørende […]

    Like

  2. […] Bryghus – KellermenschSkuldborg Bryghus – BlomstervandSkuldborg Bryghus – Dortmunder ExportSkuldborg Bryghus – SkuldSkuldborg Bryghus – […]

    Like

  3. […] Skuld, Dortmunder Export, Santa Klavs og […]

    Like

Skriv et svar til Skuldborg Bryghus – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.