Til Food Festival i teltet Nordiske Dråber havde vi tilmeldt os en ølsmagning med Mikkeller. Det var Thomas Schøn der præsenterede øllet og det var nogle utrolig spændende 45 minutter i selskab med ham. Vi havde betalt 100 kr. for arrangementet og det var alle pengene værd.
Mikkeller er et nomadebryggeri. De har altså ikke eget bryggeri, men får brygget deres øl rundt omkring i verden. Specielt på et belgisk bryggeri, som de synes er rigtig gode til at brygge mange forskellige øltyper. Bryggeriet hedder De Proefbrouwerij.
Thomas Schøn havde fem øl med vi skulle smage.
Hip, Hip, Hurrah! 6,9%.
Den første øl vi smager hedder Hip, Hip, Hurrah! og er en frugtøl, da der er tilsat stikkelsbær.
Øllen dufter af hvidvin, smager af lambic og har en humlet eftersmag. Thomas Schøn tilføjer at øllen er brygget med champagne-gær. (hvad det tilføjer kan jeg ikke huske, og det står heller ikke i mine noter). Men spændende er det da. Denne øl er brygget på det belgiske bryggeri De Proefbrouwerij.
Piscator – Its Alive. 8%
Piscator er en klon af den belgiske øl Orval. Øllen er brygget til De Danske Fiskehandlere og må gøre sig godt til fiske skulle man tro. Siden øllen hedder “alive”, er at lige efter øllet bliver flasket hældes der gær i øllet, så den står og æder af sukret efter kapsellen bliver sat på.
Øllen har en tør eftersmag, da der meget lidt sukker tilbage i øllet.
(Tak til Jesper Hammerstrøm fra Ulkløbben for at oplyse hvilke to øl, som jeg ikke kunne huske vi drak denne dag – Mikkeller – SpontanRosehip. 7,7% og Mikkeller – Mielcke og Hurtigkarl. 8,7%.)
De næste to øl står lidt hen i det uvisse. Jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg ved at den ene er en lambic og at den er tilsat hyben og den anden er belgisk fadlagret ale.
Det hele gik lidt hurtigt til sidst, da der blot var afsat 45 minutter til hver ølsmagning. Det var alt for kort tid, og Thomas Schøn havde derfor også brugt omtrent 35 minutter på de to første øl. Så der blev run på til sidst, hvilket var lidt synd.
Lambic er en vildtgæret øl, men hvor man ved industriel brygning, har klinisk rene forhold når gæret tilsættes, så er det helt anderledes når en lambic brygges.
En lambic brygges om foråret og på de gamle klostre oppe på loftet hældes øllet ud i store lave kar, så man skaber er en stor overflade.
Og så åbner munkene/bryggerne ellers vinduerne og alle mulige bakterier strømmer ind og ned i øllet – og dermed påstår en vildtgæring.
Lambic er ikke særlig almen kendt, med mindre man går op i øl. Men Mikkeller mener at denne øl hører hjemme i deres sortiment, trods den store uvidenhed om denne øl.
Den belgiske fadlagerede ale er fremstillet til en københavnsk restaurant, der gerne vil have en dessertøl.
Mikkeller – Amass B&W West Coast Style IPA. 6,5%
Denne IPA er lavet til gourmetrestauranten Amass i det københavnske.
Øllen minder meget om double IPA, lidt ligesom Midtfyns Double IPA. Øllet har en dejlig eftersmag.
Dette var et af de første indlæg med oplevelser fra min tur til Food Festival i Aarhus.
At dømme efter billedet er det følgende øl du har smagt:
http://www.ratebeer.com/beer/mikkeller-spontanrosehip/217768/
http://www.ratebeer.com/beer/mikkeller-mielcke-hurtigkarl/145946/
Det lyder som en god oplevelse:-)
Hilsen Jesper
LikeLike