Jeg er åbenbart ved at blive gammel. Det har nemlig taget mig en uge, at komme mig over Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2017 (MBCC). Jeg har følt mig halvsløj og skidt tilpas, og hver gang jeg drikker en øl, får jeg det ikke bedre.

Har det så været alle skavankerne værd? Ja, i allerhøjeste grad.

Det er første gang jeg er til MBCC. Jeg har aldrig jeg haft pengene til det, det koster jo immervæk det samme som en Roskildebillet, hvis man skal til alle fire sessions.
Derfor blev jeg opfordret til at skrive til Mikkeller, for at høre om de ville sponsorere en billet. Et par dage efter min forespørgsel, fik jeg en venlig besked tilbage, at de gerne ville sponsorere en billet til yellow session fredag morgen kl. 10-14. Mange tak til Mikkeller.

Torsdag morgen d. 11. maj kl. 07.30 tog jeg med Rødbillet mod København. Jeg fulgtes med Mads og Johnny, og undervejs drak vi et par øl. Øl skal der jo til.

IMG_20170511_094935.jpg

Da vi kommer til København torsdag eftermiddag kl. 13, vandrer jeg ud i byen. Bussen holder lige ved DGI-byen, hvilket er mere end optimalt mht. Kødbyen, Fermentoren, Kihoskh, MBCC og alle de andre fede steder København har at tilbyde.

Jeg skal have mig en burger, og går derfor en ind forbi Tommi’s Burger Joint. Derefter stikker jeg næsen ind hos Fermentoren til en lille øl (Founders – Kentucky Breakfast Stout Barrel Aged). I de 20 minutter jeg er om at drikke min øl, har jeg aldrig set så mange hipsters, amerikanere og svenskere. Jeg er så sandelig kommet til hovedstaden.
Bagefter begiver jeg mig mod Kihoskh, og bevæger mig ned i deres kælder. Her åbenbarer der sig et væld af øl, der er ikke højt til loftet og hylderne står tæt pakket. Personalet har åbnet et par øl, som jeg får lov til at smage på. Lige ved siden af Kihoskh findes ølbaren Rbabarrab, her fik jeg mig en kölsch fra det amerikanske bryggeri Barrier Brewing Co.

Efter at have siddet og funderet over tilværelse et par minutter, drikker jeg ud, og bevæger mig mod Ølsnedkeren, hvor jeg skal mødes med min søster. Marie bor i København, og kommer lige fra arbejde. Da vi mødes på Ølsnedkeren er jeg allerede godt i gang med den første øl – Brøggerens Mariager Gose. Jeg ender endda også med at købe tre af deres nye flasker, som bare står til 50 kr. stk.

 IMG_20170524_093437

Jeg overnatter ved min søster, der bor på Nørrebro nærmere bestemt Fælledvej, så det er er ikke langt til nogle af tingene, der skal ske den weekend. Om aftenen tager vi igen en tur på Ølsnedkeren sammen med Nina vores kusine, der også bor i byen. Inden Ølsnedkeren var vi oppe på BRUS, der havde et års fødselsdag. Der var dog så mange mennesker, at vi blev nødt til at gå igen. Desuden var alle de gratis øl også drukket.

To be continued… Læs part 2 her.

Reklamer

One thought on “Rookiebeers på Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2017 Part 1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s