Cloudwater – Sour Mormora

Onsdag aften d. 29. november havde vi arrangeret en bottle share mellem Peter, Michael, Peter (The Master of Hoppets) og jeg.
Peter (TMOH) lagde hus til og diskede op med Thai Curry. Tak for mad Peter, det smagte dejligt.
Vi havde hver især taget nogle øl med, hvor specielt Cloudwater og The Bruery dominerede aftenens bottle share. Vi fik smagt os gennem ti øl.

Aftenens (for mit og Peters vedkommende) største oplevelse var Mormora Sour. Aftenens største skuffelse (noget vi alle blev enige om) var Weird Beard – Sadoka Heaven Hill BA. Vi troede det ville blive så godt, men slemt skuffede blev vi, da vi blev mødt af en meget ubalanceret Imperial Stout. En øl der endte i vasken for 3/4 af os.

White Chocolate blev bedre og bedre, som den stod i glasset. En kompleks øl med mange lag, og fantastisk balanceret var den ligeså.
Griffon Bruxellois var en sur kirsebær-bajer med en fantastisk balance.
Cherry Cola Vice fra Magic Rock var nok aftenens mærkeligste øl, der duftede og smagte som Dr Pepper, komplet med kanel og kirsebær.
Med Let It Happen, DHH IPA Amarillo og Mobile Speaker fik vi juicebombs og haze for alle pengene. Det peakede især med Mobile Speaker, der virkelig var en fornøjelse.
Pöhjala – Öö var en rigtig smooth fætter, blød og rund, uden tilsætningsstoffer af nogen art til at hjælpe på fedmen.
The Lost Abbey – My Black Parade var aftenens allersidste øl, og udover den var sort, tung og god, husker jeg ikke så meget mere.

Her følger en anmeldelse af Mormora Sour, da den var aftenens største oplevelse for Peter og jeg.

Duft
Mormora Sour har en duft af kold espresso, en meget let frugtsyre og en helt forrygende duft af hårdt ristet surdejsbrød.