Written by Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 7,2% vol. (33 cl.)
Forhandler: Skjold Burne Vejgaard, 35 kr.
Bedømmelse: 2 ud af 5 kapsler.
English resumé below…
Hele tiden at skulle opfinde den dybe tallerken, det er ikke nemt, i hvert fald når det handler om at skrive anmeldelser. Man indarbejder sig nogle rutiner blandet andet med hvordan anmeldelsen er bygget op, hvad den skal indeholde osv. Lige pludselig så bliver det ren og skær automatik, og det synes jeg på sin vis er synd.
For er anmeldelsen da læsværdig for læseren? Når det fra min side, næsten bare er blevet en sur pligt, at skulle anmelde endnu en øl.
Hvornår er det egentlig nemmest for mig, at anmelde øl, spørg du nok? Det er faktisk i hverdagen, da det er blevet hverdag at anmelde øl. Jeg ser det ikke som arbejde, eller på sin vis så gør jeg. For i ferien har jeg umådelig svært ved, at få drukket eller skrevet nogle anmeldelser for den sags skyld.
Når jeg køber en ny øl (som jeg ikke har set før eller smagt), så skal den altid anmeldes. Det giver mig en vis tilfredsstillelse, at kunne vinge endnu en øl af, og derved skrive den på liste over øl jeg har en mening om. Dette var vist en omgang tilfældige skribleriger for, at komme ud af endnu en opstarts-og skrivekrise. Vi stiller nu om til Rookiebeers’ anmeldelse af Coisbo – Astoria Black.
Udseende
Der er ikke meget vildskab over øllen, i min fars Hornbeer glas, og som alle imperial stouts er øllet sort og skummet forsvindende lidt.
Duft
Astoria Black lover guld og grønne skove med sin sødmefulde aroma. Øllen dufter som en af de helt store imperial stouts derude. Og dog, lakridsen og… og er der så, så meget andet? Det er desværre ikke så meget andet jeg opfanger, men den er da lækker at stikke snudeskaftet i.
P.S. I en af vores allerførste anmeldelser, drak vi en porter fra Nibe Bryghus, en øl vi gav navnet Ostøllen. Nu, ud af det blå, dukker denne duft af ost op igen. En god mellemlagret ost, der svier lidt i øjnene.
Smag
Dykker jeg ned i øllens mørke dyb, mødes jeg et dovent søuhyre, der knap nok gider bide ud efter mig.
Først mødes jeg af en hidsig omgang kulsyre, der stikker og river lidt i tungen, men derefter går det ned af bakke. Hvis kulsyren ikke havde været der, var øllen næsten ulidelige at komme igennem.
Sødmen er tilstede, men det er som om, at den tager mine smagsløg til fange og samtidig gør øllen alt for klæg og kvalmende.
Smagsnuancerne er ikke noget at skrive hjem om. Det er ristet med ristet på. Fornemmer jeg chokolade, syltede mørke frugter/bær, eller bare en lidt røg? Næ, det gør jeg ikke.
Øllen holdes fast i sin ristethed, og der overlades intet til fantasien. Det mest positive er Astoria Black kun er på 7,2%, altså en meget mild imperial stout.
Konklusion
Meh…
2 ud af 5 kapsler.
Resumé
I wouldn’t recommend this imperial stout. The beast that most imperial stouts keep in their belly is gone for good. I miss some wildness and the characteristics of the style of an imperial stout are nonexistent in Astoria Black. Maybe the name sounds cool, but the beer ain’t.
I miss the sweetness of some dark berries, chocolate or even smoke.
Astoria Black seems sticky and no good for you. Although the scent is quite nice, and the abv. is the lowest I ever have heard of. But now I’m drunk and I give a hoot! Cheers!
2 out of 5 bottle caps.
Rookiebeers 
1 kommentar