Øltype: Kellerbier
Alkohol: 5,0% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Meny, 39 kr.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.

Hop direkte til anmeldelsen

Endnu en øl fra Skuldborg Bryghus ser dagens lys.

Først udkom Gylden Daggry, som er blevet læst mere end 1300 gange her på bloggen.

Gylden Daggry fik også en ærefuld plads på min Top 10 Over Bedste Dansk SpecialØl 2022.

Dernæst udkom Havmunken, Skuld og Dortmunder Export, som jeg fik i en flot gaveæske med dertilhørende glas.

Så udkom Blomstervand i juni 2023, en aldeles fremragende New England IPA brygget i samarbejde med Alefarm Brewing, som i skrivende stund er læst mere end 1000 gange.

I dag d. 3/11 er Kellermensch kommet på gaden.

En Kellerbier brygget i samarbejde med Bad Seed Brewing. Det nordjyske bryggerier der har taget Danmark med storm og som brygger rigtig rigtig godt øl.

“Kellermensch fra Skuldborg Bryghus er øllen til dig, der har ret, når andre tager fejl. Den ufiltrerede pilsnertype er måske ikke for alle, men de fleste mennesker er jo også idioter, så hvorfor skulle det være et problem? Tag en Kellermensch, det har du fortjent! Bør nydes ved omkring… Ja, det ved du vel bedst selv.”

Hvorfor man er lidt knotten når Kellermensch skal indtages ved jeg ikke? Er det fordi øllen er til alle kældermennesker derude?

Jeg troede vi var i gulvhøjde og ikke under gulvbrædderne. Jeg kan afsløre så meget, at jeg næsten får viiiiiinger af Kellermensch fremfor at gå under gulvet.

Udseende
En sjov og underfundig etikette pryder Kellermensch. Kældermennesket vises i de blodsprængte på etiketten og jeg vil bare have den øl nu.

Husk at rulle øllen, sådan lyder rådet fra selveste Allan Sindberg:

“Der ligger en masse snask nede i sådan en ufiltreret Kellerbier. Så den skal rulles, for at få det hele med!”

Og rullet blev den da også.

Kellermensch er en korngul øl med en rigtig flot øltåge – eller let hazyness. Skummet er kraftig, hvidt og cremet. Som en rigtig Kellerbier.

Læs også: Barleywember og de nye juleøl

Duft
Kellermensch dufter herligt af korn og humle. En øl man øjeblikket får lyst til at hælde lige ned i løgnhalsen.

Smag
Ahhhhhh. Kellermensch er vederkvægende og forfriskende lige ned i min mund.

Det smager sgu godt. En blød og let kulsyreholdig mundfylde møder min tunge.

Kellermensch smager godt af korn, nybagt brød med sprød skorpe, lette citrusnoter og lækker bitterhumle.

Eftersmagen er tør og bitter. Endnu en tår jeg bliver nødt til at tage, for at dække den tørre plet i halsen.

Konklusion
Skuldborg Bryghus og Bad Seed Brewing har med Kellermensch brygget en velsmagende, frisk og hæld-i-nakken-agtig Kellerbier.

Det her er øl i gulvhøjde.

4,25 ud af 5 kapsler.

Reklame for Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective Specialøl Julekalender 2023


PS. Vidste du at Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective er gået sammen og lavet en julekalender?

Ikke det.

Nå, men det har de altså og Skuldborg Bryghus har hele fem øl med i julekalenderen, samt den eksklusive Santa Klavs, som du kun kan smage, hvis du køber Specialøl Julekalender 2023.

Jeg har fået Reinhards Specialøl Julekalender 2023 tilsendt, og lavet en lille unboxing af julekalender. Du kan se den lige her, hvis du lyster.

Jeg glæder mig i hvert fald til at dykke ned i de mange forskellige øl, og ikke mindst smage på Santa Klavs under låge… hov det må jeg ikke sige.

Køb Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective Specialøl Julekalender 2023 lige her, så bliver Reinhard, Allan og Klavs så glade.

6 svar til “Skuldborg Bryghus – Kellermensch”

  1. […] d. 3/11 udkom Skuldborg Bryghus med deres nyeste skud på stammen. En Kellerbier kaldet Kellermensch, til kældermennesket i dig. En velsmagende Kellerbier med duft og smag af nybagt brød og frisk […]

    Like

  2. […] også:Skuldborg Bryghus – KellermenschSkuldborg Bryghus – BlomstervandSkuldborg Bryghus – Dortmunder ExportSkuldborg Bryghus […]

    Like

  3. […] Bryghus, og flasket på 33 cl. flasker. Jeg synes det var lidt synd, at hverken Blomstervand eller Kellermensch, var en del af julekalenderen, da de immervæk er de bedste øl, som Skuldborg Bryghus mf. har […]

    Like

  4. […] er Skuldborg Bryghus’ nye øl udkommet i landets Meny butikker. Du kan også finde Kellermensh, Blomstervand og […]

    Like

Skriv et svar til Skuldborg Bryghus – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.