Michael Jackson, ikke ham, men Michael Jackson – The Beer Hunter var med til at navngive Petrus Aged Pale.
Aged Pale er i bund og grund en Oud Bruin (se part 1), og helt unik inden for øltypen, da Aged Pale er lys i stedet for brun.
For over 20 år siden besøgte den nu afdøde Michael Jackson, Brouwerij De Brabandere, da han ville gerne smage på deres øl direkte fra fadet. Den daværende brygmester Ignace De Brabandere var ikke vild med ideen, da øllen ville være alt for sur. Michael Jackson insisterede og han fik sin vilje. The Beer Hunter var vild med øllen, og bad bryggeren om at passe rigtig godt på egetræsfadene øllet blev lagret på. Egetræsfadene bliver nemlig bedre med alderen, da de trækker mere smag fra øllen og afgiver samtidig mere smag fra sig.

Michael Jackson besøgte bryggieret en anden og en tredje gang og var lige begejstret for øllen, som han var første gang.
Tredje gang Michael besøgte bryggieret, vil han gerne købe noget af øllen med hjem til hans ølklubber i England og USA. Dette ville brygmester Ignace ikke være med til.
Et par dage senere ringede Michael til Ignace og spurgte, om han ikke godt måtte købe noget øl af ham. Ignace indvilligede, og sagde at det måtte han da godt, hvis han købte 75 hektoliter (7.500 liter). Michael tøvede ikke, og slog til med det samme. Ignace var målløs, da 75 hektoliter immervæk er en slat øl af denne øltype. Pga. dette store køb, sagde Ignace, at Michael Jackson måtte navngive øllen. Michael sagde; “It’s aged. And it’s pale.” Deraf kommer navnet Aged Pale.
Oude Gueze Boon kan ikke bryste sig af at, have en øl opkaldt af selveste Michael Jackson i sortimentet. Brouwerij Boon har derimod en lang og traditionsrig bryghistorie.
Siden 1975 har Brouwerij Boon været ejet og drevet af Frank Boon. Frank Boon er en af pionerene indenfor lambic og gueuze, og har været med til at give øltypen sin revival. Bryggeriets historie går længere tilbage end blot 1975, og man så de første tegn på liv i 1680. Her som et gårdbryggeri og destilleri i landsbyen Lembek.
Øltypen lambic har sit navn fra byen Lembek, da det var her man første gang bryggede den sure øl.
I 1860 købte Louis Paul bryggieret for udelukkende at brygge lambic og faro, og fra 1875 begyndte han at brygge gueuze lambic. I 1898 købte Pierre Troch bryggeriet, men pga. den økonomiske krise i 1927, blev bryggeriet solgt til Joseph De Vits. Josephs søn, Rene De Vits overtog og bryggede noget af det fineste gueuze lambic man kan tænke sig. I 1975 købte Frank Boon bryggeriet, da Rene De Vits ingen arvetager havde til bryggeriet.
Efter denne lille historietime, tager vi nu et kig på de to øl. I anmeldelserne kigger vi på udseende, duft og smag. Til sidst konkluderes der på øllene.
Brouwerij Boon – Oude Geuze Boon
Øltype: Oude Gueuze
Alkohol: 7% vol.
Udseende
Oude Geuze Boon har en flot uklar orange farve. Tydelig gærrester kan ses flyde rundt i øllet, samt kulsyren der stiger livligt fra bund til top. Skummet er hvidt og dækker øllet i en millimeters tykkelse.
Duft
Oude Geuze Boon har en dejlig duft af brød, eddike, lette flora noter, mange klare syrlige noter og en duft af neglelak.

Smag
Oude Geuze Boon har en god mundfylde, med kulsyre der perler let på tungen. Efter øllet passerer drøblen, trækker alt sig sammen og mine kæber låser sig fast. Uha, det er en sur øl, og denne oude gueuze er blot et blend mellem en gammel og ny lambic. Øllen skulle derfor være mere afrundet. Øllen smager surt, men har også en del parfumerede noter. Eftersmagen er tør, og ja sur. Dog er den også væsentlig forfriskende og læskende. Bare tænk på et glas lemonade, og du vil kunne genkalde dig smagen af dette glas oude gueuze.
Brouwerij De Brabandere – Petrus Aged Pale
Øltype: Sour Wild/ Ale
Alkohol: 7,3% vol.
Udseende
Aged Pale er overraskende klar og man kan sidde og betragte verden igennem et gulligt filter. Her behøves intet Instagram. Kulsyren stiger synkront til vejrs, der er væsentlig mere gang i Oude Geuze, trods det hævdes at lambic og gueuze besidder mindre kulsyre end almindelig øl pga. den lange lagringstid.
Duft
Aged Pale har en syrlig note over sig, men dufter væsentlig mere som en pale ale, end en sour ale. Brødnoterne er der også, men i en noget svagere grad end Oude Geuze Boon.
Smag
Aged Pale har en behagelig mundfylde, med kulsyre der perler let på tungen. Øllen har en smag af fad, citrus og er stærkt parfumeret. Eftersmagen er tør, og en sammenblanding mellem bitter og syrlig.

Overordnet konklusion
I dette eksperiment, har jeg forsøgt mig, at stille Oude Geuze Boon overfor Petrus Aged Pale.
Af de to kandidater er Oude Geuze Boon den surest øl, der river i kæben og får hele ansigtet til at krympe sammen. Aged Pale fra Petrus er også sur, men på en mere afdæmpet måde. Øllen er lagret på foeder fade, og gæret med en kontrolleret belgisk gær, der giver øllen denne sure karakter. Aged Pale har en væsentlig sødere smag en Oude Gueze Boon, og er et godt sted at starte, hvis man er helt grøn inden for de sure øl.
Oude Gueze Boon er lige trinet over Aged Pale og er en noget mere surt bekendtskab, men er ligeledes en god begynderøl indenfor lambic. For tro mig, du kan få øl der kan få dit ansigt til at implodere.
3 kommentarer