Øltype: Triple IPA
Alkohol: 10,0% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Bestofbeers.dk, udsolgt.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Der er mange øltyper der minder om hinanden, og mange øl inden for øltypen der ligeledes minder om hinanden. Så det at kunne brygge en øl, der virkelig skiller sig ud, er et sjældent syn, især inden for IPA genren.

Men når Omnipollo & Stigbergets slår pjalterne sammen, ja så kan det kun blive godt. Phantastica har allerede fået megen ros, og indkasserer også 4,31 på Untappd.

Duft
Phantastica dufter af tropejuice med en sjat alkohol, som når man blander juice og vodka, bare 1000 gange bedre.

Smag
Smagen er ligeså vild som duften. Fed mundfylde, tropejuice og alkohol i rigelig mængder. Humlen og alkoholen brænder lidt i halsen, øllen er på 10 vilde procenter. Men det er ikke nogen ubehagelig oplevelse at drikke øllen, tværtimod.

Konklusion
Ikke siden Molotovish og Water Balloon Fighters, har jeg smagt en så lækker Triple IPA. Dette er øl af høj karat, og en øl der skiller sig ud fra alle de andre tropiske New England IPAer. Selv de 10% vol, bærer øllen utrolig flot, og jeg har bare lyst til at bælle den i mig. Phantastica er fantastisk og får:

5 ud af 5 kapsler.

2 svar til “Omnipollo & Stigbergets – Phantastica”

  1. […] er ikke så meget knald på de tropiske frugter, som f.eks. Putty eller Phantastica fra Omnipollo og Stigbergets. Men jeg kan da dufte mango, grapefrugt, citroner og appelsiner. Sjovt […]

    Like

  2. […] er rigtig godt. Den bedste Imperial New England IPA (ja, faktisk triple IPA) jeg har smagt i år er Phantastica fra Omnipollo og Stigbergets. Further når den lige til sokkeholderne, og derfor fortjener […]

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.