Øltype: Alkoholfri – økologisk
Alkohol: 0,5% (33 cl. flaske)
Forhandler: Sponsoreret af Herslev Bryghus, kan købes her.
Bedømmelse: 2 ud af 5 kapsler.

Hop direkte til anmeldelsen

Herslev Bryghus var så elskværdige at sende en kasse øl min vej.

I kassen var at finde to Stjernebryg, to Kaffe Porter, to Juleøl, to Snefri og en Barley Wine 2020.

Tak til Herslev Bryghus for øllene.

Hvordan skal en alkoholfri øl egentlig smage? Det er jo altid et godt spørgsmål. Noget den ikke må dufte og smage af (i min optik) er malt eller mæsk, den her sødelige duft og smag, som minder mest om mæsk (kogt vand og bygmalt).

Men det er svært når man vil brygge en alkoholfri juleøl, for de fleste juleøl er meget malttunge, tag f.eks. Bock som er den mest anvendte øltype ift. juleøl herhjemme. Så vil den alkoholfrie juleøl jo også komme til at smage meget af malt, når der ikke er noget alkohol at spille bold med.

Mine alkoholfrie favoritter er helt klart øl, der ikke ligger vægten på malten, men derimod alkoholfrie øl, hvor humle, syrlighed eller frugt er det bærende element:

Mikkeller – Limbo Riesling
Mikkeller – Limbo Blueberry 2020
Ugly Duck Brewing Co. – Juicebox
To Øl – Lowmotion Pale
To Øl – Lowmotion Red
To Øl – Implosion
Mash Gang – Chug

Det bliver nu spændende at lægge næse og mund til Snefri, og finde ud af om Herslev Bryghus har brygget en alkoholfri juleøl med smagen af mæsk eller ej.

Udseende
Øllet i glasset er meget rødbrunligt. Skummet er tæt og cremet. Etiketten giver mig stærke associationer til Det Gylden Kompas, en ret flot etiketten.

Duft
Snefri dufter af malt, og mest af malt. Der dukker ligesom ikke så meget andet op på paletten.

Sjov etikette med vibes af Det Gylden Kompas

Smag
Herslev Bryghus beskriver Snefri som en appelsinkrydret juleøl. Appelsinen synes jeg også at kunne fange, men det hele bliver igen overtaget af malten. Humlen skulle eftersigende også spille ind, og jeg kan da også fornemme lidt blomsteragtige noter.

Eftersmagen er sød og lidt kvalm.

Konklusion
Jeg føler lidt at Snefri er levn fra gamle dage. For når jeg skal drikke en alkoholfri øl, skal den helst være læskende, perlende, let og lækker (se de ovenstående eksempler). Der må gerne være knald på smagen af frugter og humle.

Desværre sidder jeg lidt med en intetsigende alkoholfri juleøl, der på ingen måder pleaser mine smagsløg.

Jeg tror også det er svært at brygge en alkoholfri juleøl, for hvad er det nu lige en juleøl er? For min skyld behøver den ikke være malttung og proppet med appelsin, kanel og nelliker.

Men Snefri kan drikkes og vil sikkert også gøre nogle glade med dens tunge duft og smag af malt. Her batter det bare intet.

2 ud af 5 kapsler.

Ét svar til “Herslev Bryghus – Snefri”

  1. […] øl, som jeg havde under luppen fra julegaven fra Herslev Bryghus var Snefri, en alkoholfri juelale på 0,5%. En øl som jeg tænkte skulle på min Top 5 over Bedste Danske Juleøl 2023, men øllen var […]

    Like

Skriv et svar til Herslev Bryghus – Økologisk Stjernebryg – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.