Øltype: Weissbier / Dunkelweizen / Schwarzbier / American Pale Ale / Frugtøl
Alkohol: 5,1% vol. (50 cl.) / 5% vol. (50 cl.) / 5% vol. (50 cl.) / 5,5% vol. (50 cl.) / 6,5% vol. (75 cl.)
Forhandler: Grænsen de tre første, Det gule Akvarium er udgået, Ølhandleren, 72 kr.
Bedømmelse: 3 ud af 5 / 4 ud af 5 / 2 ud af 5 / 2 ud af 5 / 3 ud af 5 kapsler.
Denne aften har vi smagt fem forskellige øl. Jeg har taget tre øl med som jeg har købt ved grænsen:
Hofbräu München – Münchner Weisse, Franziskaner – Weissbier Dunkel og Störtebecker – Schwarzbier.
Tobias bidrager med en american pale ale fra Humleland – Det gule Akvarium, samt Liefmans – Glühkriek.
Frank hjalp med at drikke og smage på øllene.
Hofbräu München – Münchner Weisse
Dette er en meget ligefrem weissbier og den smager rigtig godt.
Øllen dufter og smager af hvede, der er altså ikke nogen appelsin eller krydderi i som f.eks. ved en Hoegaarden.
Den er dejlig humlet og er meget let drikkelig. Derfor lander denne øl på 3 kapsler.
Endnu en hvedeøl, vi er dog ovre i en mørk hvedeøl, altså en dunkelweizen.
Øllet dufter af bær, muligvis solbær.
Den smager stadig som en hvedeøl, blot med en mørkere og fyldigere smag og fornemmelse i munden.
Så kommer vi til en lidt mere kedelig øl efter to gode af slagens.
Jeg har som før nævnt, at jeg ikke meget tilovers for schwarzbier og dette er bestemt ikke nogen undtagelse.
Tre ord der beskriver denne øl er: tynd, bitter og brændt.
Dog har vi nok begået en fejl af de helt store. Denne øl skulle drikkes ved 16 grader, vi var ihvertfald 10 grader under det anbefalede. Husk at læse etiketten!
Men dette ændrer ikke ved karakteren, som desværre er 2 sølle kapsler.
Så er vi nået til øllene Tobias bidrager med. Og hvilken American Pale Ale vi her har med at gøre. Jeg er dog ikke specielt glad for pale ale – genren. Men både Tobias og især Frank er begejstrede for denne øl.
Øllet dufter af fersken på dåse og ja den smager osse af det næsten.
Smagen starter frugtrig, men så rammer en udtalt humlebitterhed.
Frank svæver på en lyserød sky med denne øl og giver den 4 kapsler: “Den bliver bedre og bedre for hver tår!”
Jeg har dog begge ben solidt plantet i jorden og kan ikke svinge mig højere op end 2 kapsler.
Så kommer vi til aftenens nok dyreste og mest usædvanlige øl. For det første er det af øltypen kriek (kirsebær) og for det andet er det gløgg. Så den skal jo helst drikkes ved 65 grader! Men her vælger vi at drikke den køleskabskold.
Duften er meget kærkommen, den er utrolig sødlig og dufter langt hen af vejen af marcipan.
Smagen er ligeledelse intens og er langt sødere og tungere end den tidligere Girardin Kriek, men denne øl er der osse tilsat sødestoffer. Heldigvis brydes sødmen af en let syrlighed.
Men vi kan nok godt konkludere at vi skulle have drukket denne mærkelige øl varm. For når øllen er kold smager den helt utrolig meget af saftevand!
Jeg ender med at give denne øl 3 kapsler, fordi den simpelthen bliver for vammel og sød i det lange løb.
