Øltype: Alkoholfri Pale Ale
Alkohol: 0,5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Sponsoreret af Ølsmageren fra Gjøl
Bedømmelse: 4,00 ud af 5 kapsler.

Januar er over os, og flere og flere tyer til en alkoholfri måned. Dette gør jeg også, på sin vis, her på Rookiebeers. Jeg sætter i hvert fald fokus på de mange alkoholfrie øl, der findes på markedet i disse dage. Det er dog ikke blot i januar at de alkoholfrie øl vinder ind, de sælges året rundt og salget af øl uden alkohol går rigtig godt.

“Alkoholfri øl bliver ny kampplads: ”Man kan tjene nogle reelle penge” er en overskrift på Fødevarewatch, der forsætter:

– Analyseinstitutter peger på, at kategorien inden 2032 vil fordobles.

Siden 2014 er salget næsten firedoblet, og i 2021 steg det med knap 10% til 7,2 millioner liter, skriver Bryggeriforeningen. Salg af alkoholfri øl i Danmark fra medlemmer af Bryggeriforeningen var været:

  • 2012: 2,3 mio. liter
  • 2013: 2,0 mio. liter
  • 2014: 1,9 mio. liter
  • 2015: 3,2 mio. liter
  • 2016: 3,9 mio. liter
  • 2017: 4,3 mio. liter
  • 2018: 5,5 mio. liter
  • 2019: 5,9 mio. liter
  • 2020: 6,6 mio. liter
  • 2021: 7,2 mio. liter”

Teksten er lånt fra Chefredaktør emeritus’ ølnyheder.

I anledning mit tema om alkoholfrie øl, spurgte jeg Ølsmageren fra Gjøl om han ville sponsorere et par alkoholfrie øl til mig. Jeg fik disse fire alkoholfrie øl med hjem, da jeg sidste gang besøgt Gjøl og Ølsmageren.

Big Drop Brewing – Paradiso Citra IPA, Mikkeller – Limbo Riesling, Maisel’s Weisse – Alkoholfrei Hefe-Weissbier, Mash Gang – Chug

En af de øl jeg fik med hjem var Mash Gang – Chug, en “Extra Pale Ale” som Mash Gang skriver øltypen. Denne alkoholfrie XPA er brygget med fem forskellige humler: Galaxy, Citra, El Dorado, Amarillo og Vic Secret. Med disse fem humler, burde man forvente sig en øl med en duft og smag af vilde tropiske frugter, og god bitterhed i eftersmagen. Det bliver i hvert fald spændende at smage på øllen.

Interesseret i flere alkoholfrie øl, så finder du alle mine anmeldelser her.

Og har du aldrig hørt om Mash Gang før, er der nok en god grund til det, da bryggeriet startede med at brygge alkoholfrie øl under første lockdown. Folk var vilde med øllene, og Mash Gang bryggede så ni nye alkoholfrie øl på tre måneder, og de har aldrig kigget sig tilbage siden. Mash Gang er et engelsk bryggeri bosiddende i London. Du kan læse mere om bryggeriet her.

Udseende
Chug har et fedt design med et øldrikkende skelet. Øllet i dåse har et gulligt/hvidligt skær over sig. Skummet er hvidt og cremet.

Duft
Chug dufter behageligt af tropiske frugter, hvor især fersken møder mine næsebor.

Mash Gang – Chug XPA

Smag
Mundfylden er let og læskende. Øllet smager også af tropiske frugter, men jeg skal smager mere efter for at finde noget. Dog finder jeg lidt ananas og fersken. Eftersmagen er tør og bitter, og bitterheden bygger sig langsomt mere og mere op, til næsten at minde om en “rigtig” Pale Ale.

Konklusion
Mash Gangs Chug gør det godt. Den dufter og smager af tropiske frugter og besidder god bitterhed i eftersmagen. Øllen giver en let berusende følelse, også selvom der ingen procenter er i.

4,00 ud af 5 kapsler.

3 svar til “Mash Gang – Chug”

  1. […] jeg Mash Gang – Chug, en Pale Ale brygget med fire humlesorter, og som smagte ganske godt. Jeg endte med at give 4 ud af 5 kapsler. Det bliver derfor spændende om Big Drop Brewing med Paradiso Citra IPA kan brygge en ligeså god […]

    Like

  2. […] 3. Mash Gang – Chug.Leder man efter en humlet alkoholfri øl, så led ikke længere. For Chug er svaret. Det er en Xtra Pale Ale med knald på humlen i både duft, smag og eftersmag. Også tak til Ølsmageren fra Gjøl for øllen her. […]

    Like

  3. […] Mikkeller – Limbo RieslingMikkeller – Limbo Blueberry 2020Ugly Duck Brewing Co. – JuiceboxTo Øl – Lowmotion PaleTo Øl – Lowmotion RedTo Øl – ImplosionMash Gang – Chug […]

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.