Øltype: Imperial Black IPA
Alkohol: 9,4% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Bestofbeers.dk, udsolgt.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Med Gleipner 2015 fra det hedengangne bryggeri Munkebo Mikrobryg runder jeg ølanmeldelse nr. 997.

Gleipner er en Imperial Black IPA med en alkoholprocent på 9,4% vol. Gleipner har overvintret hos min kammerat Mathias, da vi havde planlagt en ølsmagning en gang tilbage i 2015, som aldrig blev til noget. Gleipner havde en holdbarhedsdato pr. februar 2019 (tappet 5 år før best before), og med fire år over best before, bliver det nu spændende at smage på øllen og se om den stadig kan noget. Jeg anmeldte øllen tilbage i 2014, hvor jeg var meget begejstret og gav 5 ud af 5 kapsler.

Inden jeg begynder på ølanmeldelse nr. 997, så vil jeg lige reklamere for min store fødselsdagskonkurrence, hvor du kan vinde en farlige masse øl. Vinderen af 1. præmien kan løbe med over 40 øl, og vil du gerne være med så find konkurrencen her.

Udseende
Det er dejligt igen at sidde med en flaske fra Munkebo Mikrobryg i hånden. For der var styr på etiketten, ingredienserne, beskrivelsen og ikke mindst designet. Lækkert er det med de flotte gule, blå og hvide farver, og den silkebløde etikette.

Da jeg åbner flasken giver den et lille pift fra sig, så der er altså stadig kulsyre at spore i Gleipner.

Ud af flasken hældes en brunlig til sort væske, hvor skummet bruser hurtigt op, for at så næsten helt at forsvinde. Det er svært at svinge skummet op til dans. Gleipner den unge havde et fedt og fyldigt skum.

Duft
Hele fem humlesorter er brugt i Gleipner: Chinook, Nugget, Columbus, Centennial, Simcoe. Fem af de allerstørste og ærkeamerikanske humler.
Her ni år efter øllen er tappet, er aromaen fra humlen godt og vel forduftet. Jeg kan derimod mere dufte ristet malt og lakrids.

Smag
Gleipner 2014 smager stadig godt. En smag af ristet malt, kaffe, lakrids og blommer og rosiner fra alkoholen møder mine smagsløg. Mundfylden er let til medium, og kan ikke måle sig med den fede og fyldige mundfylde som den unge Gleipner havde. Smagen af humle er næsten væk, men eftersmagen besidder en god omgang bitterhed.

Konklusion
Gleipner har forvandlet sig fra en Imperial Black IPA til en Stout med en dejlig smag af ristet malt, kaffe, blommer, rosiner og lakrids, og med et lækkert bid af humle.

Jeg har altid været stor fan af Munkebo Mikrobryg, og savner Claus og hans øl på den danske ølscene. Længere oppe i teksten kan du finde alle mine anmeldelser fra Munkebo Mikrobryg, og jeg har generelt været glad for øllene, hvilket også kan ses med en gennemsnitlig kapselscore på 4 ud af 5 kapsler. Og det er også det denne Gleipner 2014 Vintage kommer til at ligge på:

4 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: