Mikkellers Bog om Øl – Mikkel Borg Bjergsø og Pernille Pang, 2014. Forlaget Gyldendal.

“Hvert år forsøger jeg i anledningen af ølfestivalen ( red. Mikkeller Beer Celebration Copenhagen) at brygge en øl, der er helt speciel. “Stella” er et eksempel på sådan en øl, og den har en helt særlig plads i mit hjerte, fordi den er navngivet efter min ældste datter. Jeg byggede den første gang til ølfestivalen i maj 2009, lige efter at hun var blevet født, og jeg har brygget en ny udgave hvert år siden.”

Mikkellers Bog om Øl – Stella, s. 91.

Forfatterne bag Mikkellers Bog om Øl er Mikkel Borg Bjergsø og Pernille Pang.

Mikkel er brygger og grundlægger af mikrobryggeriet Mikkeller, og Pernille er kulturjournalist fra bl.a. 24timer og freelance journalist for Politiken og Berlingske Tidende. Sammen danner de par og har døtrene Stella og Polly.

Mikkellers Bog om Øl er som de to ovenstående bøger – en guide til øllet. Men den skiller sig også ud på en række andre områder.

For det er Mikkel Borg Bjergsøs bog om Mikkeller. På de første 30 sider bliver vi klogere på, hvordan Mikkel blev til Mikkeller, hvad der drev ham fra at være skolelærer til at blive verdensberømt mikrobrygger.

Derefter følger et kapitel om øltyper (som jeg også har brugt her på bloggen), hvor øltypen beskrives med oprindelse og særlige kendetegn. Ydermere beriges læseren med Mikkels noter og anbefalinger af øl indenfor den specifikke øltype.

Ind imellem kapitler med “ølopskrifter”, “bryg din egen øl” og “sådan smager du på din egen øl”, dukker pludseligt et intermezzo op. Her fortæller Mikkel lidt om de øl, han har brygget i tidens løb. Hvad den har betydet for ham, og hvorfor den er blevet til.

Mikkellers Bog om Øl emmer af fortælleglæde. Man kan læse bogen fra ende til anden men også bruge den som opslagsværk. Især historien om Mikkeller og kapitlet “bryg din egen øl” er guld værd. Bogen er flot illustreret af Mikkellers anerkendte illustrator Keith Shore, der har været med siden day one. Man træder direkte ind i Mikkellers univers. Bogen er på 255 sider.

Bogen kan både læses af nybegyndere og ølnørder. Bogen er for dig, der gerne vil vide mere om Mikkel og Mikkeller, om øllene og hvordan nogle af hans mest ikoniske øl brygges.

Mikkeller – Beer Geek Breakfast

I anledning af Mikkellers Bog om Øl vil jeg anbefale dig, at smage på Beer Geek Breakfast. Øllen, som Mikkeller slog igennem med, er en oatmeal stout (havrestout) brygget med friskbrygget stempelkande kaffe. Øllen har kun en alkoholstyrke på 7,5% vol. men har krop og smag som en Imperial Stout på 10%. Læs min anmeldelse her.

Kan købes hos: Bestofbeers.dk, 76 kr.

Tryk på “sider 1-6” for at gå frem eller tilbage mellem siderne.
↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓↓

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: