Øltype: Imperial Stout – Milk
Alkohol: 13% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: To Øl Beer Club oktober 2022, kan købes her.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.
Så er det igen tid til Jule Malt. Igen udgiver To Øl deres Jule Malt, og igen anmelder jeg den. Denne gang kom den med min To Øl Beer Club, og den har stået og kigget på mig her i november, hvor mine tanker har været helt andre steder, nemlig i Barley Wine-land med #barleywember. Du kan læse mine anmeldelser her.
Og jeg jo helt tosset med Jule-og Yuleøl fra To Øl, og du kan finde alle mine anmeldelser herunder.
Jule Mælk 2016
Jule Mælk Cognac Edition 2017
Jule Mælk Rhum Edition 2017
Jule Mælk Islay Edition 2018
Jule Mælk Tequila Edition 2018
Jule Mælk 2018
Jule Mælk 2019
Jule Malt 2020
Yule Mælk 2014
Yule Mælk Bourbon Barrel Aged 2019
Yule Mælk Rum Barrel Aged 2019
Yule M%&?!&k Bourbon Barrel Aged 2020
Yule M#@!*?k Rhum Barrel Aged 2020
Udseende
Intet afviger fra de tidligere udgivelser af Jule Malt, samme gule farve, samme sorte skrift og samme sorte øl med det flotte brune skum.

Duft
Jule Malt 2022 dufter af sød finsk lakrids, laktose (mælkepulver), fløde, chokolade og ristet malt.
Smag
Jule Malt 2022 har som altid en vild og voldsom mundfylde. Sød, klistret og klæbrig. Den ligger sig som et varmt tæppe omkring min tunge, inden den forsvinder sagte ned i svælget.
Øllen smager af mælkechokolade, fløde, ristet malt, karamel og farin. Det er næsten som at drikke varm chokolade. Eftersmagen har en snert af bitterhed, men forbliver sød selv efter den sidste tår.
Konklusion
Jule Malt 2022 er som man kender den fra de tidligere årgange. Et ekstremt behageligt bekendtskab. Som en varm kop chokolade på en kold vinterdag. Og trods sine 13% ryger den lige ned i løgnhalsen. To Øl Jule Malt 2022 får:

Skriv et svar til To Øl – Jule Mælk 2019 – Rookiebeers Annuller svar